SOMMERHUSKOGEBOGEN – køb den her.

Beskrivelse: 277 sider til alle der elsker stemningen af sommerhus og smagen af sommer. Opskrifter og fif til alle døgnets måltider, fx salater, is, drikke, desserter, brød, kager, fisk og alt godt til madkurven. Med forord af kokken Søren Gericke.

SOMMERHUSKOGEBOGEN er fyldt med godt humør, inspiration, ideer og nydelse uden at give præstationsangst. Her er man i gode hænder og godt selskab.

SOMMERHUSKOGEBOGEN tager udgangspunkt i al den friske og sunde mad, der gror i den danske sommermuld, men tager også højde for, at det kan være mere realistisk at skaffe en vandmelon end en bakke jordbær i det danske sommerland.

I SOMMERHUSKOGEBOGEN finder du selvfølgelig opskrifter på jordbærtærte, slagterens frikadeller og rødgrød classic, men også på boller bagt på stegepande, amerikanske spareribs, tykmælk, ketchup, morgenburgere, solbærlikør, djævelsk kylling fra Toscana, scones fra Cornwall, svensk krebsegilde og masser af desserter, brød, salater, kager, fisk og alt godt til madkurven – illustreret med vidunderlige sommerfotos og med forklaringer, der er til at følge.

OVEN I SOMMERHATTEN får du fif til, hvordan man fx sliber en kniv uden strygestål og holder saftevandet koldt på strandturen plus masser af interessante og overraskende informationer om maden.

Fra kok Søren Gerickes forord: “Det er om sommeren, at vi oplever maden. For så vælter det op af jorden med eventyrlige råvarer – mange af dem koster endda ikke noget. Og i ferien har vi tid til at tilberede og spise maden sammen med venner, familie, naboer, børn og voksne. Vi slapper af, genoplader batterierne, nyder maden og pludselig går solen ned.”

Forfatteren Dorthe Studsgarth har samlet, udviklet og afprøvet opskrifterne gennem et langt køkken- og sommerhusliv. Hun er forfatter, journalist og retoriker.

Simone Bendix har stylet og Marianne Tingkov designet SOMMERHUSKOGEBOGEN.

FÅ DEN TILSENDT HER

 

Lignende Projekter