Lån her

Essays og debat fra 1998
Lektørudtalelse fra danske biblioteker:
“Endelig en virkelighedsnær, personlig rapport fra en moder til en af de meget omdiskuterede børnefamilier. Børn kommer ikke bare, i dag er de blevet et projekt, som der investeres i og satses på. Men hvordan har 90’ernes børnefamilie det? Og hvordan tackles moderskabet i en tid, hvor kvinden selv og samfundet stiller store forventninger til mestringen af de forskellige roller? Forf. er journalist, mor til to børn på 6 og 9 år. Hun øser ud af sin viden og erfaring, ikke kun om graviditet og fødsel, opdragelse, parforhold, men også om alle de følelser og refleksioner der følger med at blive mor, og om hvordan hverdagen forvaltes i en travl børnefamilie. Der er nemlig en del faldgruber, hvis man gerne vil være en lykkelig børnefamilie, som eksperterne dagligt udtaler sig om, og der er alle grunde til at få dårlig samvittighed over ikke at gøre det godt nok. Men forf. balancerer elegant på det skarpe knivsæg. Hun bevarer sin sunde fornuft, bruger sit instinkt og siger, det er lige så vigtigt at vælge fra som at vælge til. Det er en inspirerende, optimistisk bog for unge mødre, fordi den tegner et generationsperspektiv, skærer igennem mange lag og formidler et budskab om at stole på egne værdier og dømmekraft. En velkommen gave til forældre med børn op til ca. 8 år.”

Lektørudtalelse
Anny Skov Madsen

Lån her

Lignende Projekter